DSI NETTET II
NETTET II er en selvejende institution der driver 2 botilbud for til yngre psykisk syge .
Botilbuddene fungerer efter Servicelovens § 107 og er generelt godkendt af Glostrup Kommune og Rødovre Kommune.
Se godkendelsen: klik her
Botilbuddene er indrettet i almindelige parcelhuse i villakvarterer. Hver beboer har sit eget værelse. Derudover er der fælles køkken, opholdsstue, badeværelser, kælder med vaskefaciliteter samt have.
Formålet med botilbuddene er, at give psykisk syge en mulighed for at bo i fællesskab med ligestillede, for at vænne sig til en tilværelse uden for det psykiatriske sygehus. Erfaringsmæssigt søger beboere efter 2-3 år en mere selvstændig boform i hjemkommunen.
Under opholdet i botilbuddet får beboerne mulighed for
- at bo i private omgivelser med ligestillede
- at klare egen tilværelse
- at administrere egen økonomi
- af få kvalificeret støtte i miljøet, sideløbende med den psykiatriske behandling
- at få hjælp til at strukturere hverdagen i forhold til hjem, beskæftigelse og fritid
Der er følgende kriterier for optagelse i botilbuddene:
- at beboeren er i en psykisk stabil periode
- at ansøgeren er indstillet på at bo og fungere kollektivt i hverdagen
- at ansøgeren er indstillet på at have eller få en daglig beskæftigelse uden for botilbudet (arbejde, uddannelse, værested el. lign.)
- at ansøgeren er indstillet på at bevare kontakten til behandlingsstedet og følge behandlingen
- at ansøgeren ikke misbruger hash, alkohol eller andre euforiserende stoffer
Arbejdet varetages af faguddannet personale.
Behandlingsansvaret ligger stadig hos det psykiatriske sygehus/distriktscenter eller praktiserende psykiater.
Beboerne bevarer under opholdet i botilbudet kontakten til deres hjemkommune.
Økonomi:
Opholdsbetaling:
Betalingskommunen betaler forud et samlet beløb på 29.084 kr. pr. måned. 29.724 kr. pr. måned (2012)
Den vejledende gennemsnitlige egenbetaling er for tiden 3.929 kr. pr. måned (2011) Opholdskommunen udregner dog selv beboerens konkrete egenbetaling.
Forud for indflytningen skal handle/hjemkommunen:
- give tilsagn om betaling af personaleudgifterne efter Servicelovens § 107 og
- give tilsagn om at være behjælpelig med at finde en bolig efter opholdet i botilbuddet
Kost og fællesudgifter: (egenbetaling)
Hver beboer betaler et beløb, 1.300 kr. pr. måned til kost og fællesudgifter.
Annoncering af ledige værelser:
Annoncering af ledige værelser sker via denne hjemmeside og opslag herom sendes til alle psykiatriske afdelinger og distriktspsykiatriske centre på Sjælland.
Søger man optagelse i et af botilbuddene skal man udfylde et ansøgningsskema og en samtykkeerklæring, der kan hentes herunder.
Hent ansøgningsskema: klik her
Hent samtykkeerklæring: klik her
Du kan læse mere om de enkelte botilbud ved at klikke på menuen ude til venstre.